Forundersøgelse

DkCCC kan tilbyde brugere at undersøge mulige fordele ved at anvende egen-udviklede chips i produkter, samt at vurdere omkostningerne ved en sådan udvikling. Typiske eksempler kan være at:

  • Anvende en egenudviklet chip (ASIC) fremfor for at benytte kommercielle komponenter monteret på et print
  • Videreudvikle en allerede eksisterende ASIC, herunder at anvende alternative eller nye fremstillings processer

DkCCC kan stille et fastsat antal timer (typisk 40) til rådighed for undersøgelsen, der afsluttes med en skriftlig rapport, der om ønsket kan inkludere en plan for mulige næste skridt, typisk med henblik på fremstilling af en prototype.

En forundersøgelse vil starte med godkendelse et ‘kick-off’ dokument og afsluttes med fælles gennemgang af en rapport

Hvis du ønsker at vide mere om mulighederne for en forundersøgelse for dit firma kontakt venligst DkCCC.